Hellere frygtløs end frugtløs

Næsten 1 million mennesker bor i de cirka 600.000 almene boliger, der er fordelt over hele landet. Traditionelt er de grønne arealer mellem bygningerne ‘noget’ som ‘nogen’ tager sig af.

Jeg ser et enormt potentiale for at gøre rummene mellem husene til levende oaser, hvor naboer kan mødes og biodiversitet blomstre. Det er forlængst bevist, at grønt er godt for klima, biodiversitet, sundhed, trivsel og liv. Og det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Det kan gøres såre simpelt og på utallige måder. Her lister jeg bare en hurtig stribe idéer, der kan udfoldes stort eller småt – som del af en forkromet helhedsplan eller ‘bare’ som en lille aktivitet.

Prøv dig frem. Invitér nogen med. Tal med afdelingsbestyrelsen. Så et frø og se det vokse.

I kan lynhurtigt få gang i:
– Krydderurter
– Blomster
– En løgplæne
– En kartoffelplæne
– Et rabarberbed
– Nogle frugttræer
– (Bokashi)kompost
– Kværne juletræer

Og i løbet af vinteren kan I:
– Forspire planter
– Bytte potteplanter og dele stiklinge
– Dyrke mikrogrønt
– Lave friske spirer
– Bytte frø og lave frø-julekalender
– Lave frøbomber (hvis I tør 😉
– Bygge insekthoteller
– Bygge redekasser

Der findes et utal af gode mennesker og websites som giver gode råd og bedre inspiration, fx:
TagTomat – som viser dig, hvordan du gør grønt, nemt, billigt, bæredygtigt
Havenyt – hvor du finder svar på næsten alt om planter
GroSelv – som skaber workshops og fællesskaber.

Du er ikke alene: Her er masser af grønne, generøse fællesskaber. Kom ud og vær med 🙂